Jean-Louis BIGOT

Jean-Louis BIGOTS ARBEJDSMETODE

Ridder af den franske Orden for Kunst og Litteratur

Efter at have arbejdet med den klassiske teknik, d.v.s en

flad og jävn lärredsoverflade spändt i en fast ramme (jfr. internet: www.bigot-paris.com), har han i den senere tid forsögt en maleteknik baseret på et ved foldninger og sammenkramninger håndgjort lärred.

Han opgiver således den figurative fremstilling for at gå over til skabelsen af delvis arbiträre former son kan inspirere ham i hans videre arbejde.

Han drager lären af Pollocks, Hantais og Matisses arbejder.

Således gentager han Pollocks grundläggende gestus: Den stärkt fortyndede maling bliver udkastet i forlängelse af armen og hånden på et lärred som ligger på gulvet, men således at hånden kun själdent berörer lärredet. Denne fremgangsmåde indebärer tilfäldigheder og slumpträf. Malingen rammer lärredet frigjort for enhver tvang til at skulle forestille noget.

Som hos Hantaï sker der en kramning af lärredet.

Han maser det sammen til det bliver en kompakt kugle, hvorefter han glatter det ud og trykker det fladt med födderne for bedre at indprente folderne og male på de flade steder. Han benytter samme fremgangsmåde med et lärred som allerede er blevet bemalet med ud= kastning af lyse og mörke pletter.

Alt efter det önskede resultat bliver lärredet genstand for flere efter hinanden fölgende sammenkramninger.

Det er således en stadig eksperimentering, som altid förer til nyt, med fremgangsmåderne for dripping, sammenkramning og foldning og de hermed fölgende tilfä1digheder og slumpträf.

I modsätning til Hantaï söger han ikke systematisk at bevare noget af lärredet ubemalet hvidt,

​

Lärredet kan väre blevet behandlet med et förste lag maling inden dot bliver sammenkrammet. Det er også muligt at benytte et råt ubehandlet lärred for at undgå den hvide overflade.

Malingen påföres af maleren som står ved siden af lärredet, böjet over dette, eller hvis det drejer sig om et meget stort bil= lede, på nogle planker lagt over lärredet.

Maleriet som er blevet färdiggjort på gulvet bliver dernäst glattet ud og spändt i ramme eller simpelthen hängt op på en väg.

Han holder også meget af at arbejde med krammet papir som når det bliver kläbet op på et lärred fremviser alle dets folder.

Endelig mindes han Mesterens, Matisses läre og dennes malede, udklippede og opkläbede papirstykker, og han deler med ham forkärlig= heden for den gränselöse, dybere eller lysere, blå farve.

Hans valg af farver er så omhyggeligt at billedet göres levende og fremkalder tilskuerens bevägelse.